I westernkonkurencer er det forbudt at ride med næsebånd. Biddet skal ikke sidde sådan, at der er rynker i hestens mundviger, hvilket vil bevirke, at der så vil være et konstant træk i munden.

Til ungheste bruger man også den såkaldte hackamore, (også kendt som en bosal). Den består af et fast næsestykke, flettet af råhudsstrimler, og en “tøjle”, der består af hamp eller hestehår.

Den mekaniske hackamore som er kendt blandt engelske rytter, og almindelig i springning, fungerer ganske anderledes end en ægte hackamore, som ikke er mere voldsom end en normal staldgrime.

Den mekaniske hackamore er meget skarp, og kan udsætte hesten for stærke smerter. Den er forbudt inden for
westernsporten.

Westernsadlen stammer tilbage fra den spanske riddersadel, et monstrum, som man sad så dybt i, at man næsten ikke kunne falde af hesten. I Amerika blev den spanske sadel tilpasset kvægarbejdet.

I Mexico opfandt man sadelhornet, som man kan gøre lassoen fast til, og som er typisk for westernsadlen. En westernsadel vejer omkring 15 kg. Vægten giver ikke hesten problemer, højst rytteren.

En unghest rides med to hænder og snaffel bid, men man arbejder sig hen imod at ride hesten med vægten, og ved at lægge den udvendige tøjle mod hestens hals, dette kaldes neck-reining. Og den færdigtrænede hest rides med èn hånd og stangbid.

Der er mange, der bruger stangbid til heste, som de  næsten eller slet ikke kan holde med et nomal bid. Men en westernrytter bruger det ud fra et behov for at kunne have den anden hånd fri til lassoen, når man skulle arbejde med kvæget.

Til en westernrytter hører også hjulsporerne, som er mildere på hesten end ganske simple sporer, når de bruges rigtigt. Sporerne bruges først og fremmest af rytteren til at give hesten meget fine og præcise tegn.

I engelske dicipliner rides med almindelige sporer og engelsk udstyr og tøj. Obligatorisk til konkurrencer er western hat, støvler/støvletter og langærmet skjorte. Der bruger også tit chaps, de er ikke blot til pynt, frynserne leder regnvandet væk, og de forhindrer cowboyen i at hænge fast med stigbøjlen i grene og buske, når de rider efter kvæg.